Netop det store antal af elever med funktionsnedsættelse gør, at det er særligt vigtigt for uddannelsesstederne at være rustet til, at give de elever de bedste forudsætninger for, at færdiggøre deres uddannelse.
Hvis der er noget man som uddannelsesinstitution ikke ønsker, så er det en for høj frafaldsprocent. Med et stigende antal elever der har brug for specialpædagogisk støtte, er dette en reel risiko. Heldigvis findes der mulighed for støtte til disse elever, så de får næsten samme forudsætninger som elever uden funktionsnedsættelse. Den rette SPS-støtte kan bidrage til, at eleven klarer sig bedre fagligt, får større psykisk overskud og generelt bliver bedre til, at mestre sin dagligdag og finde overskud.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udgivet en række rapporter og artikler som på dygtig vis undersøger og beskriver forholdene omkring specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne i Danmark. EVA’s arbejde, anbefalinger og konklusioner kan ikke ydes retfærdighed i et indlæg som dette, hvorfor vi i høj grad anbefaler at man smutter en tur forbi EVA’s temaside for specialpædagogisk støtte (https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/specialpaedagogisk-stoette).
Noget af det som EVA’s arbejde viser og som vi også får bekræftet når vi snakker med skoler rundt omkring i Danmark er, at der er markant flere elever som modtager SPS en tidligere. På landsplan er andelen af uddannelsesforløb hvor der gives SPS steget fra 3 % i 2008 til 9 % 2017 – altså en 3-dobling. Noget der naturligvis må have kunnet mærkes i SPS-organisationerne rundt omkring på ungdomsuddannelser.
Men, læg dertil at kompleksiteten af elevernes udfordringer også er steget. I 2008 fik 16 % SPS-støtte til psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og andre funktionsnedsættelser som hver kræver en højere grad af individualiseret og tilpasset sagsbehandling og dermed stiller højere krav til SPS-organisationen. I 2017 var dette tal steget til 27 % og mængden af administrativt arbejde er også stigende.
Det kan være svært at forestille sig hvilke krav om forandringer dette stiller til en organisation. Men forestil dig en kaffebar. Baren har kun 2 ting på menuen. Filterkaffen eller den tilpassede kaffe. Filterkaffen er forberedt, velsmagende og velkendt. 84 ud af dine 100 kunder vælger den, nyder den og går tilfreds ud i verden igen. De øvrige 16 kunder vælger den tilpassede kaffe. En kaffe som kaffebaren har svært ved at forberede på forhånd og først i mødet med kunden kan de afsøge og forstå kundes behov og præferencer. Først herefter kan kaffen laves og nydes. Det er ikke svært at forestille sig at der bruges væsentligt mere tid på disse kunder. Forestil dig så at der nu kommer 3 gange så mange kunder om dagen og at det ikke længere er 16 ud af 100 kunder, men 27 ud af 100 der går med den tilpassede kaffe.
Herfra begynder analogien måske at blive en smule søgt. Men, hvis vi som kaffebarsbestyrer, skulle sørge for at forretningen var rentabel kunne man forestille sig at:
- Specialkaffen kunne gøres væsentlig dyrere for at godtgøre for den ekstra tid deres bruges på denne.
- Vi kunne opdele og opkvalificere vores medarbejdere, således nogle blev eksperter i filterkaffen og andre i specialkaffen.
- Vi kunne vælge kun at sælge filterkaffen.
I modsætning til vores imaginære kaffebar har ungdomsuddannelserne ikke mulighed for at fravælge specialkaffen – heldigvis. Eleverne på de danske ungdomsuddannelser har nemlig ret til at få ydet den støtte de har behov. Om eleven er ordblind, har ADHD, er autist eller anden form for funktionsnedsættelse skal ungdomsuddannelsen yde støtte til eleven, således de i højest mulige grad kan til gennemføre deres uddannelse på lige fod med elever uden SPS-behov. Derfor er ungdomsuddannelserne nødt til at sikre at de har en SPS-organisation, som både kan levere støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder og til elever med ADHD, autisme m.m.
Til forskel fra kaffebaren har ungdomsuddannelserne i relation til SPS andre udfordringer – nemlig administration og dokumentation. En administration der kræver koordination og samarbejde imellem SPS-sagsbehandlere, støttegivere, ledere og regnskabsafdelingerne og som kan være kompleks og tidskrævende – med risiko for at det fjerner fokus fra kerneydelsen som er, at levere støtte til eleverne.
Ambitionen bag SPS Flow er:
- At gøre administration og dokumentation nemmere.
- At gøre det så simpelt og nemt som muligt for SPS-vejledere at lave deres sagsbehandling.
- At gøre det nemmere for støttegiverne at få overblik over den støtte der skal gives og få lavet tidsregistreringer.
- At gøre det nemmere for regnskabsafdelingen at få indhentet timeregistreringerne og fået søgt om refusion.
- At få gjort det nemmere for ledere at få overblik over SPS-indsatsen.
- Og, at få det gjort nemmere for alle at få overblik over SPS-indsatsen.
Med det sagt, håber jeg du som læser er blevet klogere på de administrative udfordringer vi ønsker at løse, for at flere elever kommer godt igennem et uddannelsesforløb.